Der er sat en glæde ind i verden

Vi hører gang på gang i vor tid, at det går helt elendigt til i miljø og samfund, vi går en undergang i møde. På det personlige plan har jeg da også kørt mere end en bil til skrot i min tid, både Opel, Mazda og Volvo. Og fået drømme knust. Det er til at blive helt deprimeret af – alt det, der ikke blev som det skulle og det som gik itu.

Alligevel er der sat en glæde ind i verden - trods al elendighed - så vi midt mellem tårer også må glædes og varmes.

Glæden har ikke nødvendigvis med succes at gøre, med position at gøre, den har med liv at gøre - som når et lille menneskebarn bliver født — og forældre fyldes med glæde og taknemmelighed og ansvar. For noget nyt er blevet til. 

Sorgen i verden hænger sammen med tab og smerte over liv, der ikke længere er. Ting kan skrottes, herre Gud, det er blot ting. Men liv kan ikke sådan bare skrottes, for så er mennesket gjort til ting, og er der noget mennesket ikke er, så er det ting.

Mennesket er Guds menneske, skabt i Guds billede til Guds herlighed, skabt til fællesskab; skabt til fællesskab med Gud og skabt til fællesskab med andre mennesker og alt hvad der folder sig ud i Guds skaberværk og natur.

Når alt det herlige vi ser - her hvor naturen holder pinsefest i fuldt flor, når det visner, lukker sig sammen, og mennesker der har fulgt én i årevis heller ikke længere er omkring én, så er Gud stadig. Vi kommer fra Gud og vi går til Gud.

Hvad skal du med dit liv? Du skal lære dig selv at kende og du skal lære Gud at kende. Det er to sider af samme mønt, hvis mennesket er skabt i Guds billede til Guds herlighed. Den, der har fundet Gud har fundet sig selv - og den, der har fundet sig selv, har fundet Gud. Så er alt som det skal være, som hånd i handske, som tobak i piben og som forelskede, der ikke har blik for andre end den ene.

Hvad skal du med dit liv? Tage imod det! Hvile i, at du er skabt af Gud, at du først og sidst er Guds menneske, og derfor altid har Gud at komme til, selv om du tror dig ene og overladt til dig selv.

Nikodemus kom til Jesus midt om natten. Han var person med anseelse i det jødiske samfund, rådsherre. Han var én af dem folk kom til for at få råd. Han var en af dem, man regnede med, vidste besked, lærer i Israel. Men selv om han kunne bryste sig af det og mente at han vidste besked, ikke så lidt endda, så måtte han opgive al sin viden, begynde på en frisk, fødes på ny - fra oven.

Sådan er det, når et menneske kommer til Jesus midt om natten og ikke vil opdages af de andre, eller komme ved dagslys for at fortælle Jesus et og andet, der godt kunne være anderledes - både i livet og i kirken. Tavlen må vaskes ren og man må begynde forfra - ikke på samme måde - men ved ny fødsel af vand og ånd, en fødsel fra oven, en fødsel sat i værk af Gud, en fødsel, hvor man ikke er den, der handler, men den der handles med, den der lægger sit liv i Guds hænder som ler i en pottemagers hænder, skab mig som du vil.

Det vidste Nikodemus ikke da han kom til Jesus, men bagefter, da han så tilbage på sit liv, så jo, Jesus fik skabt ham på ny. Det er pinse, at Gud må skabe os på ny, så vi kan være del af Guds glæde. Få Guds orden og lov skrevet på hjerte. Amen.

Steen Sunesen, sognepræst
(Prædiken ved Pinsegospel 2021 på Ovtrup Stadion)