Kristi Flyv'Dag

Det er snart Kristi Himmelfartsdag. Som barn kaldte jeg den vist Kristi Flyv’dag. Jeg kan ikke længere huske hvorfor. Måske var det leg med ord? Måske var det også for lave lidt sjov? Kristi Flyv’dag. »Beam me up, Scotty« - som vi måske husker fra Star Trek. Ligesom lærer Andersen på altanen i Matador.

Men hvor fløj han så hen? Ja? Hvad handler himmelfartsdagen om? 

Den lille sovjetrussiske kosmonaut Jurij Gagarin (9.3.1934 - 27.3.1968) var kun 157 cm høj og netop derfor udvalgt til at krybe ind i den snævre rumkapsel Vostok 1 og gennemføre menneskehedens første kredsløb om jorden. Turen tog 1 time og 48 minutter. Nogenlunde det samme som herfra og til Vejle. Det var d. 12.4.1961. I den kolde krigs tidsalder var det en bedrift af rang. Sovjet kom først. USA haltede bagefter. Gagarin blev ikke så gammel, kun 34 år, nogenlunde det samme som Jesus. Gagarin omkom ved et flystyrt. Det, der gælder på landevejen, gælder også i luften. Færdselslovens § 15, stk. 3: Hold afstand. Det kniber på landevejen. Mange holder alt for kort afstand og så kan der pludselig opstå situationer. Det skete også for Gagarin. En anden pilot bragede gennem lydmuren og kom alt alt for tæt på. Desværre for Gagarin.

I den sovjetiske epoke var styrets officielle religion, hvis man kan sige det sådan, gudløsheden - eller hvis det skal lyde finere: ateismen. Det gør vi ofte med ord, der lyder for afslørende og præcise. Så finder vi et andet ord på latin at dække os ind under og så er det ikke så slemt. Hvem vil fx melde sig ind i de Gudløses Klub? Næppe mange, men kan vi finde et andet ord, så kan det lyde åh så fornuftigt og rationelt, måske oven i købet videnskabeligt. Som om der er en modsætning mellem kristendom og videnskab. Det er der ikke. Nuvel. I 1935 var Niels Møgelvang, præst i Århus, på rundrejse i Sovjetunionen. Han skrev en række rejseskildringer til aviserne herhjemme og udgav bogen: »Gudløsheden i Leningrad«. Kristendom var ikke det mest velansete i Sovjet, selvfølgelig med variationer. I den officielle gudløsheds navn tillægges Gagarin at have sagt, at han på sin rejse om jorden IKKE så den opstandne og himmelfarne Jesus K. Så det var selvsagt kirkeopreklameret propaganda og en elendig videnskabelig forklaring på, hvad der blev af Jesus. Han var ikke faren til himmels. For Gagarin så ham ikke, da han tog turen rundt om jorden. Logikken er på bedste fejlslagne vis a la Erasmus Montanus: »En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten«.

Så er vi tilbage ved Kristi Flyv’dag. Hvad skal den gøre godt for? Hvad betyder den? Det har kirken som sådan aldrig været i tvivl om. Himmelfarten er udtryk for nærhed og ikke det modsatte. Man skulle tro, at når den Opstandne farer til himmels, så fjerner han sig fra jorden, fjerner sig fra os. Men nej, det er ikke det, der menes. Tværtom. 

Jesus kunne kun være ét sted ad gangen, da han vandrede på jord. Han blev født i Betlehem. Han var med sine forældre på flugt til Ægypten, for Herodes ville ikke dele sin magt med nogen. 

Da Herodes var død og ikke længere udgjorde nogen fare, vendte Den hellige Familie hjem til Nazareth og Jesus voksede op dér. Han flyttede hjemmefra til Kapernaum ved Søen i Galilæa. En påske tog han op til Jerusalem. Dér blev han korsfæstet til skræk og advarsel som en anden forbryder. Han blev lagt i Josef af Arimatæas’ gravhule, død og begravet. Det var så det. Men for en sikkerheds skyld satte man alligevel vagter for graven, så ingen kunne fjerne ham.

Påskemorgen ville kvinderne tage ud til graven for at vaske blodet af, salve ham med vellugtende olier, sådan som vi også søger at gøre det bedste for vore døde. Men englen forkyndte kvinderne, at Jesus var stået op fra de døde, sådan som han forud havde sagt. Han ville tage hjem til sin far og vores far. Men han ville ikke efterlade os faderløse. Han ville sende en hjælper, en trøster, en talsmand, en advokat. Han skulle kaste lys over hele sagen, gøre alt dunkelt klart. Han ville, at vi skulle være dér, hvor han var. Det vil sige i Himlen, for dér var Faderen, men også på jorden, for der var menneskene. De sukkede og længtes efter den befrielse og det fællesskab kun han kunne give, også selv om de ikke kunne sætte ord på det. 

Som opstanden og himmelfaren var Jesus ikke begrænset til kun at være et sted ad gangen. Han kunne være nær ved hver eneste, aldrig længere væk end sit navn. Det fejrer vi ved himmelfarten. Ikke afstand, men den nye nærhed - alle steder, alle dage. Ellers ville han jo heller ikke kunne dømme levende og døde på retfærdig vis. Han ser os altid, som vi er. Det er tryghedens nærvær og ikke overvågningens bekymring. En dag skal vi se ham. Så skal hver tåre tørres af øjnene og enhver skal få sin ros - alt efter hvordan de har hørt hans ord og levet efter det. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver der tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv. 

Glædelig himmelfartsfest.
 Glædelig pinse.
Steen Sunesen, sognepræst