Gammel sandhed - ny misforståelse

Er det ikke sådan det er? Hellere en gammel sandhed end en ny misforståelse. Det er jo ikke alt gammelt, der er elendigt. Og det er ikke alt nyt, der er godt, blot fordi det er nyt. Det er heller ikke sådan, at alt gammelt er godt, blot fordi det er gammelt. Enhver tid har sin sandhed, siger man. Men er det sandhed, så holder det til alle tider. Ellers er det ikke sandhed. For det er sandheden, der sætter fri. Sandheden tro - i kærlighed. Man siger også, at gammel kærlighed aldrig ruster. Undtagen min gamle ræverøde Mazda. 

Sikke en langhåret Coronatid. Tanker er gået i sving. Somme tider i selvsving. Puslespil er blevet lagt. Og først til sidst var det til at se, hvad der var op og ned, hvad der var hav og hvad der var himmel, og hvad der var lysets refleksion. Uden lyset og lysets refleksion går det aldrig. Må det være sådan, at som dagene længes, letter coronaplagen. For plage er det. Et vink med en vognstang om livets skrøbelighed og et klart memento til os om, at vi ikke altid kan gøre som vi plejer - og derfor udfordres til at tage det vi plejer op til revision. Og holde fast ved det gode. Helt jordnært. Vi spiser for at leve. Vi lever ikke for at spise. Gamle HC måtte ud af andedammen. At rejse er at leve, sagde han. Ja - og nu er det næsten omvendt. Den største rejse er altid lige for: At kende Gud og kende sig selv. At kende sin næste og kende sig selv. At se og blive set. I kærlighed. Kaldt ved navn. Trods alt. 

Jeg foretrækker de ældste sandheder for de nyeste misforståelser, har én sagt. Og til de ældste sandheder hører ordene om at være skabt i Guds billede til Guds herlighed og Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse. Vejen frem fører ofte tilbage. Når ingen længere vil bygge store katedraler, så byg dit tempel i dit bryst. Blev vi rigere eller fattigere, da vi holdt op med at bygge katedraler og koncentrerede os om at bygge store underholdningsarenaer i stedet? Så længe, der er brød og skuespil, stiller mange sig tilfredse, vidste et gammel romersk digter. Så kan de mange styres af de få. Men Rom kollapsede. Brød og skuespil er alligevel ikke nok, hvis der kun er brød og skuespil. Jesus siger: Jeg er det levende brød, der er kommet ned fra Himlen - for at give verden liv.

Det går mod pinse. Påsken i kirken blev aflyst. Vi måtte ikke samles. Coronaforbud. Men den mand, der kom ned fra Himlen for at give verden liv, Menneskesønnen, Guds Enbårne, Marias søn - fandt alligevel nye veje. Påsken blev digital i år. Selv om vi ikke kunne samles og selv om mange led og måske stadig lider af hudsult, længes efter berøring - og må have et kæledyr - så fandt evangeliet nye samlingssteder. Morgensang med Faber både med salmer og forårssange og en enkelt med tissemyretissemænd (15/4). Gudstjeneste på parkeringspladser - sammen og hver for sig. Opfindsomheden kender ingen grænser. For et syngende folk kan aldrig gå til grunde. Tak for morgensang. Tak for de muligheder ny teknik giver.

Det er på stemmen Hyrden kendes. Mine får kender min røst. Siger han. Siger Jesus. Så kan Coronaplagen måske alligevel tjene til noget godt. At vi får snakken i gang. Med hinanden. Med ham. At vi tager hinanden til hjerte. At vi tager ham til hjerte. Hvor kommer al den frivillighed fra som vi alle har kunnet bemærke? Hvor kommer den fra? Kan den være andet end høst af det, der er lagt ned i os i generationer, ekko af hans og evangeliets milde røst. Fromhed handler både om glæde og mod. At være from er at turde gå, hvor ingen vil gå. Sidde, hvor ingen vil sidde. Lytte, hvor ingen vil lytte. At være from har intet med skinhellighed at gøre, det siger sig selv. Det handler om at bringe Livet til de døende, tænde lys for den der sidder i mørke - og med hjertets fortrøstning vide, at intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus. Det er på stemmen Hyrden kendes. Gad vide om Fader Steen skal til at podcaste? Hold øje med hjemmesiden. Med det garn af hår kommer han jo aldrig til at se godt ud på video og youtube. 

Glædelig Pinse og god sommer. 

Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!
(Salmebogens nr. 291, vers 3).

Steen Sunesen, sognepræst