Klæder skaber folk - bønner skaber præster

Engang for nogen år siden endda mente personalet i vuggestuen på Katrinebjerg i Aarhus, at jeg ville være den oplagte julemand [Først tror man på julemanden, så tror man ikke på julemanden, så er man julemanden, og til sidst så ligner man julemanden]. Dagen ind under jul oprandt. Jeg iførte mig den obligatoriske dragt, den julemandsdragt i rødt med bælte om vommen og langt hvidt skæg og rød julemandshue. De små børn, større søskende, forældre, et par bedsteforældre og personale gik rundt om træet og sang så godt som de nu kunne og som man nu gør ved sådan en lejlighed. Det er Søren Banjomus. Det er Højt fra træets grønne top og Et barn er født i Betlehem.

På et givet signal skulle julemanden komme ind og uddele godter fra sækken. Ho Ho Ho. Aldrig har jeg set så mange skræmte børn på et sted. Ho Ho Ho. De troede endnu ikke på julemanden. De troede, det var den ondeste mand i rødt – Al Capone eller en skurk fra Gotham City – og ikke den rareste julemand. Klæder skaber altså ikke nødvendigvis folk, men bønner skaber dog præster.

Hvad gik galt i vuggestuen? Helt enkelt: Julemandsdragten var ikke skræddersyet til mig. Det var skægget heller ikke. Det fyldte hele ansigtet. Hvis jeg havde set mig selv i spejlet, inden jeg gik ind til børnene, ville jeg nok også være blevet bange. For skægget fyldte det hele, så man skulle tro, det var en kæmpe nullermand af de slemme. Og så i hovedhøjde. Hvis klæder skal skabe folk, så skal de åbenbart passe. Det var ikke tilfældet her. Bønner skaber altid præster.

Da Jesus så, hvordan Templets forgårde i Jerusalem var blevet et profitabelt gedemarked, blev han vred. Sådan skulle det ikke være og så smed han kræmmerne på porten og siger til dem: »Der står skrevet: Mit hus skal kaldes et bedehus; men I gør det til en røverkule« (Matthæusevangeliet kap. 21, v. 13). 

Det er et væsentligt ord. Bedehus. Kirken skal så meget. Mange skal så meget. Du skal måske også så meget. Præster skal så meget. Løbe til det ene møde. Løbe til det andet møde. Men det er ikke møder, der skaber præster. Bønner skaber præster.

Der er mange bønner ind under jul. Ønskelister. Bestillingslister. Forventningslister. Klæder skaber folk, men det er ikke altid bløde pakker falder i smag. Hvem skal vi være sammen med? Hvem skal vi ikke være sammen med? Sikken voldsom trængsel og alarm. Måske bliver det koldt og man må gå sig varm. Måske bliver vi mange. Måske bliver vi få. Måske passer tøjet ikke længere, men bønner skaber præster. Jeg kan ikke få det ud af hovedet. Bønnen har ikke med de mange ord at gøre. Den har at gøre med stilheden.

Henri Nouwen skrev engang: »En mand eller en kvinde, der har udviklet … et stille sted i hjertet, rives ikke længere i stykker af alle slags impulser fra verden omkring, men er i stand til at opfatte og forstå verden fra det stille punkt i sit indre«.

Glædelig Jul og Godt Nytår til alle. Mit ønske for dig er, at du finder den livsnødvendige ro. Det vil jeg bede om.

Steen Sunesen, sognepræst