Læg mærke til mine ord ...

Apostlen Peters pinseprædiken fra den pinse vi gang på gang vender tilbage til

Jøder og alle I, som bor i Jerusalem! Dette skal stå jer klart, læg mærke til mine ord! Disse folk er ikke berusede, som I tror, det er jo kun den tredje time på dagen. Men her sker det, som er sagt ved profeten Joel:

Det skal ske i de sidste dage, siger Gud:
Jeg vil udgyde af min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme.
Selv over mine trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage,
og de skal profetere.
Jeg gør undere oppe på himlen
og sætter tegn nede på jorden,
blod og ild og kvælende røg.
Solen forvandles til mørke
og månen til blod,
før Herrens store og herlige dag kommer. Og enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.

Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret - en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved - ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden. Om ham siger David nemlig:

Jeg havde altid Herren for øje, han er ved min højre side, for at jeg ikke skal vakle. Derfor glædede mit hjerte sig, og min tunge jublede, ja, mit legeme skal bo i håb. For du vil ikke lade mig blive i dødsriget, din hellige vil du ikke lade se forrådnelse. Du lærte mig livets veje, du vil mætte mig med glæde for dit ansigt.

Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer, at han er både død og begravet, og hans gravsted er hos os den dag i dag. Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse. Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet, og den har han nu udgydt. Det er det, I både ser og hører. For David steg ikke op til himlene, men siger selv:

Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
som en skammel for dine fødder!

Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.

Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave. For løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.

Apostlenes Gerninger i Ny Testamente, kapitel 2, vers 14 til 36 og 38 til 39, efter Bibeloversættelsen 1992.

Denne prædiken indeholder allerede væsentlige led, der præger den oldkirkelige prædiken i det hele taget, skrev theolog, professor, kgl. Konfessionarius Christian Thodberg (1929-2020) i indledningen til Alle vort livs mysterier - Oldkirkelige prædikener i oversættelse (Frederiksberg 1992). Thodberg fortsatte: Den går ud fra den begivenhed, der lige er sket, Helligåndens udgydelse, og forklarer den som opfyldelsen af Guds forjættelser i Gammel Testamente. Det er også i lyset af Skriften, at Jesu korsfæstelse, opstandelse og sæde ved Guds højre hånd forkyndes. Forkyndelsen om Jesus som Kristus, Messias og som Herre er prædikenens kernestykke, der fører frem til opfordringen til at omvende sig, blive døbt og få Helligånden.

»Løftet gælder jer og jeres børn og alle dem i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.« 

Vi på Mors hører vel til dem i det fjerne. På den baggrund: Glædelig Pinse.

Steen Sunesen, sognepræst