Hvem er jeg?

Kan du fortælle mig hvem jeg er? Identitet er kommet voldsomt i højsædet. Da jeg var barn, sang vi til fastelavn: „Kan du gætte hvem jeg er?” For man havde jo taget maske på. Man havde udklædt sig. Med hvad der nu var i garderobeskabet eller hvad man kunne finde. Hvis de ikke kunne gætte det, så havde man vundet. Det var en sejr i sig selv. Det gjorde nu heller ikke noget, hvis man fik en fastelavnsbolle. Selv vidste man jo godt hvem man var. Man havde bare taget maske på. Mon ikke de voksne inderst inde alligevel godt vidste, hvem man var, trods udklædningen og masken. Men de gik med på spøgen. Da jeg var barn.

Nu er identitet blevet handelsvare. Tyve og røvere fra Kardemomme By er flyttet ind på vores allerkæreste eje - afguden i lommen - kald den hvad du vil. Den har ingen drejeskive som den gode gamle sorte af bakelit. Alligevel er den fuld af numre. Tidligt og sent. 

»Vi har lige opdaget, at …. Du er i fare …. Opdatér venligst dine oplysninger. Tryk på linket…«

De vil jo ikke én noget godt. Så det skal man ikke. Aldrig.

Menneskene er jo gode, hvorfor er de det så ikke, sagde Storm P. Han har en anden flue. En mand står på kommunekontoret. Eller et andet officielt sted. Så får han spørgsmålet: »Kan De bevise hvem De er?« - »Jamen, jeg står jo lige her«.

På grund af nutidens folk og røvere i Kardemomme By vil vi hyppigere og hyppigere komme i den situation: »Kan De be-
vise hvem De er?«

På barndomsferie på Thyholm hos min farfar og farmor var der gamle drengebøger at give sig i kast med. Der var også »Det Bedste« fra »Reader’s Digest«. Den er længst gået ind hos os. Jeg husker kun en enkelt ting fra de mange numre dengang. Det var en art Gajol-sætning: »Kunde nr. 2.004.167 - Deres navn er af stor betydning for os«. Det var det nu ikke. Det var business. Det var kundenummeret og omsætningen, der havde interesse.

Hvem er jeg? Mere end et personnummer. Et personnummer er noget man har. Det er ikke noget man er. Alligevel er personnummeret blevet indgang til det hele. Hvem du er, spiller det nogen rolle?

Jovist. For om du var den eneste på hele jorden som i den grufulde »Palle alene i verden« - så ville Barnet i Betlehem stadig lade sig føde alene for dig. Alle hans løfter ville gælde dig, netop dig. Så meget regnes du. 

Han var hjemløs i verden. Født der og der. Jovel. Vokset op der og der. Jovel. Men i verden var han hjemløs. Fuglen har rede. Ræven har grav. Menneskesønnen har ikke det sted han kan hvile sit hoved. Han var hjemløs i verden. Men i forhold til den himmelske Fader, som han fortalte om, dér var han ikke hjemløs. Dér havde han hjemme. Derfor trak han sig tilbage og søgte ham. På tomandshånd. Nok hjemløs i det ydre. Helt uden personnummer og kunstig intelligens. Aldrig hjemløs i det indre. 

Han blev hjemløs i det ydre for at du ikke skulle være hjemløs i det indre. 

Kom til min dåb, sagde han, følg mig. Jul, påske og pinse. Til verdens ende. For dig. 

Glædelig Jul og Godt Nytår

Sognepræst Steen Sunesen