Filius Dei - qui natus est

Et blad er vendt. Mens disse linjer skrives, er det stadig højsommer. Det er hviledag i Tour de France. Vores næsten lokale Helt er i gult og vi håber jo da, at han når i gult til Paris. Når disse linjer læses, véd vi, om han nåede til Paris i gult og vi véd, hvor meget vi tog del i festen. Intet er så godt som ædel sport og kappestrid og målstreg og hyldest af vinderen. Må den bedste altid vinde. Uden snyd.

Et sted gør apostlen Paulus sig lidt lystig over al den kappestrid (Første Korintherbrev kap. 9, vers 25 - i Ny Testamente). For sejrskransen vil jo med tiden falme, visne og engang vil det hele være ganske glemt. Og dog skal man kæmpe det bedste man kan for at vinde sejrskransen. Mens kappestriden er i gang. Selvfølgelig. I topidræt gælder det jo om at vinde. Det gælder ikke blot om at være med. Det gælder om at komme først.

Apostlen sætter ikke sit lys under en skæppe. Nok er han ikke verdens bedste atlet. Nok vil mange andre kunne vinde medaljer for næsen af ham - uden synderlige anstrengelser. For han er ikke sportsmand. Alligevel har han en sejrskrans for øje. Den vil ikke falme. Den vil ikke visne. Det er ikke en sejrskrans, han giver sig selv. Den bliver skænket. For netop her gælder det modsat topidrætten ikke om at komme først og være bedst og hurtigst og stærkest. Det gælder om at være med. Det gælder om at fuldende. Det gælder om at komme over målstregen. Der er en sejrskrans til alle, der holder ud. Der er en sejrskrans til alle, der kommer over målstregen. Forkynder apostlen.

Her handler det ikke om den gule trøje. Her handler det ikke om den grønne trøje. Her handler det ikke om den polkaprikkede trøje. Her handler det ikke om at skille sig ud og få ros og anerkendelse af alle andre medkompetanter, for så har man jo så at sige fået sin fine løn og krans på forhånd - inden livsløbet er ovre. 

Apostlen taler om den sejrskrans Gud vil give dem, der elsker Ham i medgang og modgang. Holder ud.

Apostlen taler om den sejrskrans Gud vil give dem, der elsker Ham - med den kærlighed han selv har lagt i dem. For Guds Søn blev født blandt os. Filius Dei - qui natus est. Sagt med en anden nytestamentlig forfatter: Vi elsker, fordi han elskede os først... (Første Johannesbrev kap. 4, vers 19). 

Oversat til folkekirkelig gudstjeneste og salmebog: Der er uvisnelig sejrskrans i vente til den enkelte kristne i hjem og menighed, der ved juletid synger med på: Et barn er født i Betlehem (Salmebogens 104). Og ved påsketid fortsætter med Krist stod op af døde (Salmebogens 218). Og til pinse sætter i med I al sin glans nu stråler solen (Salmebogens 290). Ja, helt enkelt lever sit daglige liv i kald og stand i forvisning om, at Alt står i Guds Faderhånd (Salmebogens 375) og Alle mine kilder skal være hos dig (Salmebogens 441).

Det er godt med den gule trøje. Det er godt med den grønne trøje. Det er godt med den polkaprikkede trøje. Selvfølgelig er det det. Det er også godt med Dåbens Kristus-trøje. Sådan kan vi vel kalde den.  Ja, bedre - vil apostlen vel sige. Vi blev iklædt den i dåben for at leve i den alle vort livs dage til høstens dag. Med den uvisnelige sejrskrans for øje. Fællesskab mellem Gud og mennesker. Ægte og uforfalsket. Alene på grund af inkarnationens under: Filius Dei - qui natus est.

Steen Sunesen, sognepræst